Vi leder efter en skarp rådgiver med næse for at sætte udviklingspolitisk dagsorden og engagere både den private sektor og aktører i vores bagland i at fremme FKNs værdier og mærkesager.
Rådgiveren vil arbejde i enheden for Politik og Interessevaretagelse i Folkekirkens Nødhjælps Generalsekretariat i tæt samspil med vores presseafdeling. Enheden varetager Folkekirkens Nødhjælps danske og europæiske interessevaretagelse med fokus på især udviklingspolitik, menneske- og folkeret og klima- og bæredygtigt forbrug i Danmark og globalt.
Vi arbejder sammen med virksomheder og erhvervsorganisationer såvel som Højskoler og vores kirkelige bagland for at sætte verdens fattigste og globale værdispørgsmål på dagsordenen; er i tæt dialog med Christiansborg, Udenrigsministeriet og EU’s institutioner og understøtter FKNs generalsekretær og direktion. Vi udarbejder strategier og eksekverer dem, arrangerer rejser for politikere og meningsdannere, inviterer til debatter og events og meget andet.
Som rådgiver skal du være med til at sikre, at FKN sætter tydeligt aftryk funderet i fakta og erfaringer fra vores 20 landeprogrammer, opbygge nye værdibaserede partnerskaber med vores kirkelige og folkelige bagland og den private sektor og støtte op om, at vi bliver en endnu tydeligere aktør i krydsfeltet mellem arbejdet for bæredygtigt forbrug i Danmark og globalt.
Du skal have skarp analytisk sans og elske at grave dig ned i konkrete problemstillinger og politiske processer, have næse for relevante dagsordener og flair for at spotte og opbygge relationer med diverse aktører, der kan være med til at fremme FKNs værdier og mærkesager. Derudover skal du ikke være bange for at tage fat også i det praktiske i forbindelse med møder, events og rejseaktiviteter.
Arbejdsopgaver – som rådgiver vil du:
Vi forventer:
Vi tilbyder:
Den ugentlige arbejdstid er 37 timer om ugen med tiltrædelse den 15. januar 2027. Stillingen er tidsbegrænset frem til den 15. juni 2027.
Yderligere oplysninger fås hos Chef for Politik og Interessevaretagelse, Ane Sommer: askn@dca.dk, tlf. 29240597.
Ansøgningsfrist: torsdag den 12. november klokken 12.00. Du skal uploade din ansøgning, dit CV samt seneste relevante eksamensbevis via vores hjemmeside.
Samtaler forventes afholdt i den efterfølgende uge.
Vi opfordrer alle til at søge
Folkekirkens Nødhjælp ønsker at være en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, seksualitet, handicap, religion og etnicitet til at søge stillingen. Folkekirkens Nødhjælp udfører et anti-terror check som en del af rekrutteringsprocessen. Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan bestå dette check og opretholde denne status i løbet af din ansættelse. Ved at ansøge om et job i Folkekirkens Nødhjælp accepterer du at overholde vores politikker for forebyggelse af seksuel udnyttelse, misbrug og chikane samt beskyttelse af børn.