Eksekveringsklar kampagneleder (barselsvikar/deltid)

Har du kampagneerfaring, og er du vild med eksekveringsfasen? Får du hurtigt gode idéer til, hvordan kampagner og kommunikationsindsatser kan udvikles i happenings, aktiveringer og tiltag, som vækker opsigt i befolkningen og hos medierne? Og brænder du for at skabe forandring til fordel for mennesker i nød? Så skal du søge stillingen som kampagneleder i Folkekirkens Nødhjælps kampagneteam og blive en del af verdens bedste organisation. Hos os giver du mere, end du tror. Du giver mening. 

Folkekirkens Nødhjælp er en af Danmarks største og mest professionelle nødhjælpsorganisationer. Vi er mere end 1.200 engagerede medarbejdere og omsatte i 2024 for cirka en milliard kroner, som hjalp mere end fire millioner mennesker i verdens brændpunkter. Vores genbrugs- og Wefoodbutikker samt vores årlige landsindsamling bidrager med et solidt folkeligt engagement i Danmark. Ligesom mere end 4.300 frivillige bidrager til vores arbejde, og ca. 100.000 danskere støtter vores arbejde økonomisk. 

Om stillingen

I barselsvikariatet som kampagneleder bliver du en del af vores kampagneteam, som har ansvaret for vores nationale kampagner, arv, major donors, branding, ambassadørsamarbejde og ikke mindst erhvervspartnerskaber.

Stillingen er på 25 timer om ugen, og løber fra september og cirka 10 måneder frem.

Vores kampagneteam arbejder som et bureau, og du bliver bliver ansvarlig for den sidste del af kampagnearbejdet, hvor koncepterne skal eksekveres på tværs af kanaler, og hvor der løbende skal udvikles nye vinkler, tiltag og synlige eksekveringer.

Du kommer til at arbejde med store kampagner som Giv en Ged, vores landsindsamling og en række mindre kampagner- og kommunikationstiltag. Dine opgaver bliver f.eks. at:

  • Udvikle konkrete kampagnematerialer, indhold og presseidéer i samarbejde med vores dygtige designere, visuelle story tellers, social media managers, presserådgivere m.f.
  • Samarbejde med vores ambassadører, influenter og andre kendte, som kan styrke vores reach og vores synlighed
  • Opfinde og drive kampagnegreb, som sætter Folkekirkens Nødhjælp på landkortet, og som skaber debat, medieomtale og donationer
  • Koordinere løbende med vores eksterne mediebureau og vores interne digitale markedsføringsrådgiver

Du kommer til at arbejde tæt sammen med vores to øvrige kampagneledere og med hele teamet, som også arbejder med erhvervssamarbejder, major donors, arv, webshop og en lang række andre indsatsområder.

Vores fokus er både på fundraising, kommunikation og branding, og du kommer til at få berøring bredt i huset.

Om dig

Du har erfaring med kampagnearbejde, og forstår processen fra indsigt, strategi, koncept, eksekvering og aktivering. Du tænder mest på den sidste del af kampagneprocessen, og har konkrete erfaringer med at udvikle idéer og koncepter, som larmer, skaber synlighed og vækker følelser – både digitalt og fysisk.

Det kan være du er freelance, og har lyst til at arbejde lidt længere med én kunde, det kan være du er nyuddannet, men med erfaringer i bagagen fra kampagnearbejde eller det kan være, du har brug for et springbræt til at blive selvstændig. Det er tilladt at arbejde med andre opgaver udover de 25 timer ugentligt hos os, så længe det ikke er i konkurrence med Folkekirkens Nødhjælps arbejde. Vi er åbne for, hvem du er, og hvad du kommer med, så længe du er megadygtig til at få kampagner til at leve.

Vi tilbyder

Du får en hverdag, hvor to dage sjældent ligner hinanden – med masser af spændende udfordringer, dynamik og engagerede kollegaer, der arbejder tæt sammen i et uformelt miljø, hvor der er kort til smil og stor lyst til sammen at flytte dagsordener. Du kommer til at arbejde i kampagneteamet, som er en del af vores Fundraising og Marketinggruppe. 

Ansættelse og aflønning sker ift. gældende overenskomst. Vi er ikke lønførende. Til gengæld lover vi fantastiske kollegaer - og et job med udviklingsmuligheder og mening. Vi bor centralt i København og har frokostordning, afspadsering, god pensionsordning og fleksibilitet i tilrettelæggelsen af arbejdsdagen. 

Rejseaktivitet kan forekomme.

Arbejdstiden er 25 timer om ugen, og stillingen løber fra september (eller oktober) og 10 måneder frem.

Første samtaler er mandag den 18. august mellem kl. 13.00 – 16.00.

Anden samtaler er onsdag den 20. august mellem kl. 10.00 – 12.00.

Kontakt og ansøgning

Send din motiverede ansøgning med CV senest onsdag den 30. juli klokken 12.00. Vi modtager kun ansøgninger elektronisk via vores rekrutteringssystem, og vi læser ansøgninger løbende, så send den gerne allerede i dag.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kampagnesansvarlig Robin Juel Johansen på tlf. 61460755 eller på rojoh@dca.dk. 

FKN ønsker at være en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnicitet til at søge stillingen. Ved at ansøge om et job i Folkekirkens Nødhjælp accepterer du at overholde vores politikker for forebyggelse af seksuel udnyttelse, misbrug og chikane samt beskyttelse af børn.

Vi vil gerne have dig ombord fra september, eller snarest muligt derefter.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Robin Juel Johansen Kampagneansvarlig
Arbejdssted: Copenhagen
Folkekirkens Nødhjælp
Meldahlsgade 3, 3.&4. sal
33152800
mail@dca.dk