Seniorrådgiver til Folkekirkens Nødhjælp, Danske Fonde
Er du en person, der trives i et job, hvor du kan jonglere mellem strategisk tænkning og relationsopbygning i et international samarbejdsmiljø? Er du samtidig klar til at smøge ærmerne op for at arbejde på en konkret projektansøgning eller en rapport? Og har du indsigt i tendenser inden for finansiering fra private fonde til udviklingsformål? Så er du den person, vi leder efter som vores næste Senior Advisor for danske fonde.
Folkekirkens Nødhjælp søger en energisk og engageret person til at udfylde en stilling i enheden Global Partnerships and Resource Mobilisation (GPRM) på vores hovedkontor i København med ansvar for Folkekirkens Nødhjælps (FKN) partnerskaber med danske fonde.
Din hovedopgave i stillingen vil være at positionere FKN som en strategisk og troværdig partner for danske fonde i forhold til FKN's arbejde, både når det gælder vores internationale arbejde i Asien, Afrika og Mellemøsten og vores aktiviteter i Danmark. Du vil være det primære kontaktpunkt for danske fonde, og du vil arbejde for at opretholde stærke relationer og dialog. Derudover vil du arbejde for konstant at sikre kvalitet i projektdesign, opretholde en professionel bevillingsstyring og skabe ejerskab og gode processer internt.
Du vil arbejde tæt sammen med kollegaer i FKN's hovedkontors tekniske enheder, såsom program-, humanitær- og minerydningsenhederne, detailhandel, partnerskaber og frivillige, compliance, finans, samt med landekontorer i Afrika, Mellemøsten, Asien og Ukraine. De programområder, der vil være i fokus for fondsrelationer, vil være det humanitære arbejde, bæredygtige værdikæder inden for tekstil, madspild, fødevaresystemer, privatsektorsamarbejder, og engagement af danskerne inden for bæredygtighed og klima.
Dit fokus vil være ligeligt delt mellem vores internationale og vores danske arbejde, og din stilling er placeret i GPRM i FKN's internationale afdeling. I GPRM er der seksten kvalificerede, dynamiske og engagerede kollegaer. Det forventes, at du arbejder med en høj grad af selvstændighed og er vant til at skabe gode samarbejdsrelationer internt og eksternt. Arbejdsrutinerne i GPRM er ofte præget af stramme deadlines, og kræver evnen til at koordinere processer og skabe gode arbejdsmæssige relationer med andre enheder på hovedkontoret, samt med personale på landekontorerne. Du vil være en del af et team, der værdsætter gensidig støtte og sparring og teamets trivsel som vejen til at opnå meget ambitiøse mål.
Rejseaktivitet kan forekomme som en del af jobbet.
Dine opgaver:
- Involvere interessenter, både internt og eksternt, for at udvikle strategiske og langsigtede partnerskaber med danske fonde for at mobilisere midler til FKN's arbejde.
- Etablere og fastholde relevante relationer med danske fonde, lede dialogen og udviklingen af strategiske initiativer og modeller for partnerskaber.
- Være informeret om udviklingen og tendenserne i den danske fondssektor, del denne viden internt og anvende viden til at videreudvikle FKNs strategi og tilgang til danske fonde.
- Udvikle koncepter, der er relevante for fondenes strategier og kriterier i samarbejde med FKN’s interessenter og partnere.
- Koordinere og kvalitetssikre projektdesign og ansøgningsprocesser i samarbejde med det relevante landekontor og enheder på hovedkontoret.
- Rådgive enheder på hovedkontoret og landekontorteams om overholdelse af fondens krav gennem projektetcyklussen.
- Støtte kapacitetsopbygning af FKN’s medarbejdere, hvor relevant.
Vi forventer følgende kvalifikationer fra dig:
- Minimum fem års dokumenteret erfaring med at arbejde med danske fonde, kendskab til hvordan sektoren fungerer, og gerne eget netværk i sektoren.
- Evnen til at administrere flere interessenter, både internt og eksternt, samt horisontalt og vertikalt.
- Evnen til effektivt at udvikle koncepter/pitches, koordinere ansøgnings- og rapporteringsprocesser med input fra flere interessenter.
- Evnen til at arbejde på strategisk niveau, kommunikere og facilitere processer omkring partnerskabsudvikling.
- Viden og erfaring med det praktiske arbejde med fundraising og forvaltning af bevillinger fra danske fonde og/eller institutionelle donorer, og villighed til at arbejde med praktiske opgaver.
- Relevant videregående uddannelse.
- Engageret, fleksibel og resultatorienteret.
- Høje standarder for ansvarlighed og integritet.
- Flydende i både dansk og engelsk i skrift og tale.
- Kulturel følsomhed, dokumenterede diplomatiske sans og evnen til at opbygge relationer både inden for og uden for FKN.
- Erfaring fra eller kendskab til FKN’s arbejdsområder i Danmark, eller fokuslande er en fordel.
Folkekirkens Nødhjælp tilbyder:
- Et meningsfuldt og dynamisk job, hvor du bidrager til at sikre finansiering til livreddende aktiviteter.
- Udfordrende og varierede arbejdsopgaver.
- Et engageret og højt kvalificeret team i København og udlandet.
- En fast kontrakt.
- Løn baseret på Folkekirkens Nødhjælps overenskomst, en attraktiv pensionsordning og forsikringsordning.
- 37 timer/uge, inkl. frokost.
- Forventet startdato 6. januar 2025. Vi vil dog gerne have mulighed for at starte onboarding af den nye senior rådgiver allerede i uge 50 eller 51.
For yderligere information om stillingen kontakt Eva Pineda Hansen, Leder for GPRM, eph@dca.dk eller telefon: +45 29 70 06 16. For yderligere oplysninger om FKN, besøg venligst vores hjemmeside på: www.noedhjaelp.dk eller www.danchurchaid.dk.
Ansøgningsfrist: Senest 17. november 2024.
Samtalerne forventes at finde sted mellem d. 20 – 22 november (første samtale) og d. 25 – 26 november (anden samtale).
Ansøgning sendes via FKN’s online system.
Alle interesserede uanset alder, køn, religion, seksuel orientering, funktionsnedsættelse eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen. Folkekirkens Nødhjælp udfører et anti-terror check som en del af rekrutteringsprocessen. Det er en forudsætning for ansættelsen at du kan bestå dette check og opretholde denne status i løbet af din ansættelse. Ved at ansøge om et job i Folkekirkens Nødhjælp accepterer du at overholde vores adfærdskodeks samt politikker for forebyggelse af seksuel udnyttelse, misbrug og chikane samt beskyttelse af børn.